Er du på jagt efter højkvalitets puslespil? Så er du kommet til den rette side, for her finder du mit udvalg af puslespil fra Cobble Hill.
> Læs mere om Cobble Hill – Klik her
Cobble Hill bruger farvekoder på deres æsker, så du blot ved at kigge på æsken, kan lure hvilket type puslespil, der er tale om:
Brune/rust farvede æsker: 275 brikker – Store brikker – Plakat medfølger.
Lyseblå æsker: 350 brikker familie puslespil. 3 forskellige størrelser brikker i samme æske.
Mørkeblå æsker: 500 brikker – XL størrelse – Plakat medfølger.
Mørkegrønne æsker: 1000 brikker – almindelig størrelse – Plakat medfølger.
Bordeaux æsker: 2000 brikker – almindelig størrelse – Plakat medfølger.
Lyserøde æsker: Kampagne motiver.
Cobble Hill går i den grad ind for offline hygge. Deres familie puslespil, i de lyseblåæsker, udmærker sig ved at have hele 3 forskellige størrelser af brikker i det samme puslespil. På denne måde kan nybegyndere og mere erfarne puslespilslæggere hygge sig om at samle et Cobble Hill puslespil. De lidt større brikker er velegnede til små hænder, hænder plaget af gigt og til personer, der måske har udfordringer ved at skelne de helt små brikker fra hinanden.
Smart Cut/irregulære puslespilsbrikker er et koncept, der skiller vandene – Enten elsker man dem, eller også elsker man at hade dem! Smart Cut brikker har skæve faconer og findes i både bitte små og temmelig store brikker. Cobble Hill bruger smart cut for at tilføje deres puslespil det lille ekstra twist af finurlighed. Alternativet til Smart Cut er det såkaldte Ribbon Cut/Euro-style, hvor brikkerne er placeret på lige linje i rækker og kolonner. Alle puslespil fra Cobble Hill har Smart Cut brikker.
Så prøv lykken og se, om ikke der skulle være et Cobble Hill puslespil, der passer lige til din smag.