Riverboat
Driv en gård i det 19. århundrede
- Vær den bedste bonde ved Missisippis bredder
- For 2-4 spillere. Fra 10 år
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Riverboat sætter dig i rollen som en gårdejer langs Mississippi floden i det 19. århundrede.
Medarbejderne skal fordeles, så du kan sikre dig, at markerne er i orden, og bliver høstet på de rigtige tidspunkter, når afgrøderne er klar.
De høstede produkter skal også sendes ned af floden til New Orleans, så du kan få en ordentlig pris.
Spillet foregår over fire runder.
I starten af runden er der en draft fase (draft er, når man har nogle kort at vælge imellem, vælger et og sender resten videre til sidemanden), og resten af faserne i runden foregår i spiller rækkefølge, hvor den spiller, som har valgt hvilken type fase der skal udføres, også er den første til at handle i den fase.
I fase et placerer spillerne deres arbejdere i marken, og derigennem bestemmer, hvad for nogle afgrøder de satser mest på.
I fase to forsøger spillerne at parre afgrøderne sammen, så det korrekte antal arbejdere bliver koblet til de rigtige marker og afgrøder.
I fase tre bliver der høstet afgrøder og bugseret på flodprammene, hvor hver havn kun tager imod en type afgrøde. Prammen skal være fyldt helt op før de sejler afsted.
I fase fire er bådene på floden, og der kan spilles specielle handlinger, som muligvis giver flere sejrs-point i fase fem.
Planlæg dine afgrøder, organiser dine folk, og syng de smukkeste arbejdssange med banjoen som baggrundsmusik i Riverboat!
Nede i æsken finder du:
Spilleplader, markører, kort og træbrikker.
Spillet er med engelske spilleregler.