Pitch Car
Hæsblæsende kapløb
- Knips dig til sejren i dette racerløb
- Fra 6 år. For 2-8 spillere
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Racerløbet skal til at starte. Alle bilerne har indtaget deres pladser - hvem mon kommer først over målstregen?
I Pitch Car skal man knipse sig rundt på banen. Ingen terninger eller kort der kan afgøre kampens udfald. Kun ens egen knipsefinger - og naturligvis modstanderne!
Det medfølger forslag til forskellige baner, men man kan også skabe sin helt egen.
Langs banen er der sikkerhedshegn, så brikkerne ikke så nemt ryger af banen.
Hamrende sjovt - hamrende enkelt!
Nede i æsken finder du:
6 lige stykker bane og 10 runde stykker bane. Banen er i træ. 1 lige stykke måler 25 x 14 x 0,5 cm. De runde stykke er lidt kortere.
Derudover 8 træbrikker.
Der medfølger enkle spilleregler på engelsk.