Bring Out Yer Dead
Et spil fra Upper Deck Entertainment
- Morbidt, men morsomt spil om gravsteder
- For 2-5 spillere fra 12 år
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Som familieoverhoved er det dit job at sørge for, at de døende familiemedlemmer kan få de bedste pladser på byens kirkegård.
Hver dag går graveren rundt i byen, og du skal overbevise ham om at lige netop din familie har mere ret til de gode pladser, end de andre familier har. Men de andre familier prøver selvfølgelig det samme. Og pas på! For hvis graveren ikke har plads til alle kisterne i vognen, så smider han dem bare i floden, og så bliver de ihvertfald slet ikke begravet.
Jo bedre pladser din familie har, jo mere indflydelse og respekt har du i byen, men respekt kan man også få ved at være rig, og penge kan man altid få ved at røve de døde.. de skal jo ikke bruge de juveler til noget alligevel!
Kun den mest respekterede familie kan vinde.
Spillet er på engelsk.