River Dragons
Byg broer over floden
- Et hyggeligt lille familiespil hvor I skal bygge broer over Mekong-floden
- Fra 8 år. For 2-6 spillere
- Sprog: engelsk
Produktbeskrivelse
Gaver købt i dag kan returneres frem til 30/1 2025.
River Dragons er den nye udgave af det populære brætspil Dragon Delta. Her er der røget lidt ekstra i kassen (blandt andet et spillebræt med tryk på begge sider).
Spillet går i alt sin enkelthed ud på at være den første, der når den anden side af floden ved hjælp af broer. Problemet er bare, at spillerne "hjælper" hinanden ved at flytte, sætte og fjerne egne og de andres broer.
Æsken indeholder brikker, broer, markører, kort samt et spillebræt. Spillereglerne er på engelsk, men så snart spillet er lært (og det ER hurtigt at lære), så kan sproget være ligegyldigt, da hverken kort, plade eller andre komponenter indeholder tekst.
Udvidet beskrivelse
Jeg har sammen med resten af familien spillet River Dragons med meget stor fornøjelse. Spillet er i mine øjne en lille perle af et brætspil.
En spilomgang foregår ved, at alle spillere lægger 5 kort på bordet med bagsiden opad. Kortene betyder f.eks. at du må fjerne en bro, lægge en sten, annullere en anden spillers træk el. lign.
Kortet længst til venstre vendes for alle spillere samtidig. Det sjove er så, at hvis f.eks. spiller 1 har valgt at annullere spiller 2's træk, så kan spiller 2 få problemer, når kort 2 vendes osv.
På den måde handler det ikke bare om at få sin egen brik flyttet over på den anden side af brættet, men i lige så høj grad at forhindre modspillerne i at nå målet. Man skal derfor hele tiden være på vagt. For selvom man mener, at man har sat kortene helt perfekt op, kan en "ondsindet" modstander, der fjerner en bro hurtigt ødelægge en hel spillerunde.