Pixeline: Tal & Regning
Få tallene fra 1 til 12 ind under huden
- Lær tallene 1-12 med simple regnestykker. God før-skole-læring
- Fra 4 år. Mindst 1 spiller
- Sprog: dansk
Produktbeskrivelse
Tag de mindste i hånden og lær dem at regne sammen med Pixeline i dette brætspil!
Selve spillet går ud på at samle et "puslespil" bestående af 9 brikker. Får du f.eks. en brik med en tegning af 6 zebraer, så skal den lægges ovenpå 6-tallet. En brik med påskriften "8+3" lægges på 11 osv. osv.
Når hele "puslespillet" er samlet, vendes det rundt, og hvis tegningen af Pixeline og vennerne ser fornuftig ud har du lagt brikkerne rigtigt!
I teorien bør en 4-årig derfor selv kunne underholde sig med spillet - men et er teori...
Hvorom alting er, så er det i hvert fald en god måde at få lært tallene for de mindste!
Sværhedsgraden går fra de første plader, der sagtens kan bruges af en 4-årig, til de sidste, hvor minus-regnestykkerne måske nok kræver lidt mere øvelse.
Spillet består af 8 puslespil med hver 9 brikker, der skal placeres rigtigt (i alt 72 regne/tælleopgaver).
Spillepladerne er lavet i kraftig pap, tegningerne er gode - alt i alt særdeles indbydende.