Larsen puslespil er pappuslespil af høj kvalitet. Puslespillene er fremstillet i Europa af 100% genanvendelige materialer. Du finder hele vores store udvalg af Larsen puslespil lige her.
Lars Andreas Larsen grundlagde et trykkeri i Norge i 1947. I 1952 modtog hans dengang 5 årige søn et puslespil i gave købt af en tante i Amerika. Dette puslespil var af høj kvalitet og ulig noget, Lars havde set på det norske marked. Lars lagde mærke til hvor meget tid, den lille dreng kunne bruge på at lægge netop dette puslespil og i 1953 begyndte han derfor med at eksperimentere med at lave puslespil. Til at begynde med producerede Lars puslespil for andre, men i starten af 60’er introducerede han sin egen produktlinje. Det blev startskuddet til de Larsen rammepuslespil, vi kender i dag.
Lige siden begyndelsen har det været en målsætning at Larsen puslespil skal være af høj kvalitet samtidig med at puslespillene rummer både leg og læring. Larsen puslespil er lavet af tykt karton så børn nemmere kan få godt fat i brikkerne og så de ikke så nemt går i stykker. Puslespillene ligger på en plade og har en fast ramme rundt om kanten – deraf navnet rammepuslepil. Ud over, at det gør det lettere og måske mere trygt for mindre børn at lægge denne type puslespil, fylder rammepuslespil heller ikke ret meget og der er derfor nemmere at opbevare. På bagpladen ses omridset af de forskellige brikker. Det betyder at løsningen er er på pladen og børnene bliver derved mere fokuserede og er mindre tilbøjelige til at opgive at lægge puslespillet.
Når børn lægger puslespil, lærer de at genkende forskellige former og faconer. Larsen puslespil har utroligt mange forskellige faconer og jo flere gange, børn lægger puslespillene, jo lettere bliver det for dem at genkende de forskellige faconer. Denne viden bruger børnene ubevidst i skolen, hvor de lettere lærer nye faconer fx på bogstaver og tal. Flere af puslespilsbrikkerne har helt bevist facon efter dyr eller ting, som ikke har noget med motivet at gøre – Dette gør det sjovere for små børn, når de skal samle puslespillet.
Der findes mere en 400 forskellige Larsen puslespil og nogle af dem er produceret med op til 30 forskellige sprog. Larsen puslespil er naturligvis også oversat til dansk, så hvis det fx er et alfabet puslespil, du er på jagt efter, kommer Larsen puslespillet selvfølgelig med både æ, ø og å.
Tilbage i 1971 udgav Larsen puslespil deres første ”problemløsnings puslespil”. Et puslespil med navne på hovedstæder og de tilsvarende landes flag. Her gjaldt det om at få pusles det rigtige flag sammen med den rigtige hovedstad. Herefter gik det slag i slag med puslespil med bogstaver og billeder, som skulle passe sammen, ure og klokkeslæt, puslespil med regnestykker og til de lidt større børn puslespil med brøker. Disse puslespil er hurtigt blevet populære i skoler såvel som hjemme i stuerne - Børnene lægger puslespillene og lærer en masse, imens de har en hyggelig stund.