Ticket to Ride


Grundspil Udvidelser Specialudgaver Kvikudgaver

Ticket to Ride er en af de største brætspilssuccesser nogensinde, og der er blevet solgt mere end 4.000.000 eksemplarer af spillet. Der er fem forskellige grundspil, adskillige ekstra kortpakker og en håndfuld af andre udvidelser, og spillet sælger også fantastisk i tablet-versionen.

Men hvor starter man? Hvilke udgaver er bedst? Svaret afhænger af, hvem man er – og hvor mange spillere – samt om man vil noget, der går ud over grundmekanikken.

Hvad går Ticket to Ride ud på?
Kort fortalt handler Ticket to Ride om at forbinde byer og/eller lande med togruter. Spillepladen forestiller USA eller et andet landområde, hvor destinationerne er forbundet med jernbaner i forskellige farver og længder.

Hver runde må den aktive spiller tage én af tre handlinger:
- Trække to kort fra de fem synlige eller fra stakken. Kortene bruges til at placere togvogne på brættet mellem destinationer, og der gives point afhængig af jernbanens længde.
- Placere togvogne ved at betale det korrekte antal togkort i den rigtige farve. Lokomotiver fungerer som jokere.
- Trække nye billetter. Disse kort giver bonuspoint, hvis de to destinationer afbilledet på kortet forbindes. Men hvis det mislykkes, giver de strafpoint i slutningen af spillet.

Så simpelt er spillet – men simpelt betyder bestemt ikke kedeligt!

Populære spørgsmål om Ticket to Ride.

Når man starter spillet, får hver spiller fire kort på hånden. Disse kort er et tilfældigt udvalg af togkort og destinationskort. Togkortene er farvede kort, som repræsenterer de farver, som toglinjerne på kortet har. Destinationskortene indeholder to byer og en pointværdi. Spillerne kan vælge at beholde disse kort eller kassere dem og tage nye kort fra bunken. Det er en vigtig del af spillet at have de rigtige kort på hånden for at kunne opbygge de ønskede toglinjer og score point.


Jeg elsker brætspil, hvor man skal bygge ruter og jeg elsker jernbanen, så mit mål med Ticket to Ride var at designe et brætspil, der kombinerede disse to ting på den mest simple måde - samtidig med at spillet fortsætter med at være sjovt, ligegyldigt hvor mange gange du spiller det.
 Alan R. Moon - Designer af Ticket to Ride

Ticket to Ride Grundspil

For at spille skal man have et grundspil, da det er her man får alle de grundlæggende ting, som eks. de små plastiktog, togkort m.m., som er nødvendige, for at man kan komme i gang med spillet. Grundspillene kan spilles uden tilkøb af udvidelsespakker.

Ticket to Ride udvidelser

Fælles for alle udvidelserne er, at man skal bruge et grundspil for at kunne spille dem, og USA- eller Europa-udgaverne er umiddelbart bedst til dette formål.

Specialudgaver

Der findes også en række special-udgaver i Ticket to Ride serien. Disse er selvstændige spil, som ikke kan kombineres med hverken grundspil eller udvidelsespakkerne.

Kvikudgaver

Udover standard-udgaverne i Ticket to Ride spilserien, som typisk tager omkring en time at spille, når man har lært reglerne, findes der også nogle små titler i Ticket to Ride-familien, der kan spilles af 2-4 spillere og som tager under 20 minutter. Brættet i disse kvikudgaver er gjort væsentligt mindre, og der er færre togvogne, men følelsen fra de store spil Ticket to Ride er den samme.

Kvikudgaverne er selvstændige spil, som ikke kan kombineres med hverken grundspil eller udvidelsespakkerne.

Hurtig levering fra 39 kr.

Vi sender pakker alle hverdage. Næste afsendelse er på mandag.

Fri fragt fra 499 kr.

Køber du for over 499 kr. så betaler vi fragten til en GLS pakkeshop. Vi leverer indenfor 1-2 hverdage.

Personlig kundeservice

Har du spørgsmål?
Skriv til info@hyggeonkel.dk