- Hvem er bedst til at opdage og tiltrække fugle?
- For 1-5 spillere. Fra 10 år
- Sprog: dansk
Wingspan
Wingspan grundspil Wingspan udvidelser Tilbehør Lignende spil
Som navnet antyder (vingefang på dansk) handler Wingspan spillet om fugle. Du og dine modspillere er en flok ornitologer - der forsøger at finde de bedste fugle til jeres vildtreservater.
Selvom emnet for spillet lyder som hyggeligt, så er det et særdeles strategisk spil, hvor det gælder om at få bygget det bedste habitat (levested) for sine fugle.
I spillet "køber" man nye fugle, som så forbedrer ens habitat, så man kan tiltrække bedre fugle, som så igen tiltrækker bedre fugle mv.
Det er forholdsvis hurtigt at lære (her kan det anbefales, at finde en youtube-video, der kan hjælpe dig i gang), et spil tager omkring en time og det kan spilles fra ca. 10 års-alderen.
Forvent dog, at der går et spil eller to inden ornitologoen for alvor kommer op i dig og du er helt med på hvordan du med fordel kan kombinere de forskellige fugle.
Wingspan udkom i 2019 og opnåede allerede samme år at vinde den prestigefyldte Årets Kenderspil pris ved den tyske prisuddeling Spiel des Jahres (brætspillenes oscar-statuette).
Brætspillet er designet af Elizabeth Hargrave, som har ladet sig inspirere af naturen og et ønske om at designe spil, som ikke minder om noget, man lige har spillet tidligere. Elizabeth Hargrave beskriver selv spillet Wingspan som et kompetitivt, mellemtungt kortdrevet engine-builder spil. Et engine-builder spil, er et spil, hvor man kan opbygge en ”maskine”, som kan ”skovle point/bonuser/ressourcer ind” efterfølgende.
Af andre kendte engine-building spil kan f.eks. nævnes Terraforming Mars og Splendor.
Wingspan udkom i første omgang på engelsk, men da spillet gik sin sejrsgang over hele verden, er det efterfølgende oversat til dansk. Senere er der også kommet udvidelser til Wingspan, så fugleflokken kan udvides med henholdsvis europæiske fugle i Wingspan European og med fugle fra Australien og New Zealand i Wingspan Oceania.