- Sjov duel for 2 spillere med ketchere
- Fra 6 år. For 2 spillere
- Højden er 150 cm. Bold og 2 ketchere medfølger
Sjove stangtennis spil
Det er lidt usikkert præcist hvor, hvornår og af hvem stangtennis blev opfundet. Sikkert er det, at stangtennis begyndte at figurere i britiske og irske aviser i året 1875. Tidligere brugte tennisspillere stangtennis til at øve slag med, men i 1875 blev stangtennis annonceret som et selvstændigt og sjovt udendørs spil.
Stangtennis er beregnet til at to personer spiller mod hinanden, man kan dog også sagtens spille stangtennis selv og på den måde træne slag ligesom tennisspillerne gjorde det i gamle dage.
Her på siden finder du stangtennis i god kvalitet samt løse stangtennis bolde.
For at spille stangtennis, skal stangen først og fremmest sættes ned i jorden eller græsset. Sørg for at stille stangen, så bold og ketchere ikke rammer nogen eller noget. Herefter sættes snoren med bolden fast på midten af spindeleddet og spillet kan gå i gang.
Når man rammer bolden snurrer den rundt om stangen. Man skiftes til at slå til bolden, den ene spiller med uret, den anden i modsat retning. Det gælder så om at få snoren med bolden enten helt op eller helt ned og så kan man kalde sig vinder af stangtennis.