- 4 på stribe er et godt sted at starte, når børnene skal lære at tænke strategisk
- Fra 5 år. For 2 spillere
- Sprog: dansk og engelsk
Pakkeleg - masser af gode gaver til pakkespil og julespil
Pakkeleg kan naturligvis spilles/leges hele året rundt. Men specielt til jul er det populært at spille pakkespil i mange danske familier. Hos mange er det en fast tradition, at man hvert år samles om et julespil, hvor man spiller om pakkelegsgaver, som de deltagende hver især har medbragt.
Julespillet er for mange et af højdepunkterne, når familien samles i højtiden og skal hygge sig sammen. Julelegen er en rigtig god måde lave noget sjovt og spændende sammen på.
Regler for pakkeleg
Reglerne for pakkeleg varierer uden tvivl fra familie til familie, fra virksomhed til virksomhed og fra vennekreds til vennekreds. De fleste har det nemlig med at tilrette reglerne, så de passer til deres eget temperament og som de synes, at pakkespillet skal spilles.
- Hver deltager medbringer et antal pakkelegsgaver (typisk 3-4 gaver pr. deltager)
- Raflebæger & terning
- Et stopur (eller andet til at tage tid med)
- Alle pakker lægges i en stak på midten af bordet
- Efter tur slår deltagerne med terningen. Når man slår en 6'er må man tage en pakke fra stakken på midten af bordet.
- Når alle pakkerne fra midten af borden er udleveret, startes tiden.
- Igen slår deltagerne på skift med terningen. Når man slår en 6'er, må man stjæle en pakke fra en af de andre deltagere.
- Spillet er slut, når den aftalte tid er gået og deltagerne må åbne sine pakker.
- I nogle familier medbringer man kun en gave pr. person. Nogle vælger også at aftale på forhånd, ca. hvad gaven/gaverne skal koste.
- Hvis man synes, at det tager for lang tid at fordele pakkerne kan man f.eks. indføre, at man både må få en pakke, når man slår en 6'er og når man slår en 1'er.
- Nogle vælger at spille med flere terninger, hvis det tager for lang tid at fordele pakkerne.
- Man kan spille med kortere tid og aftale, at hver deltager må åbne en af sine pakker, når tiden udløber og herefter spille videre igen. Spillet er slut, når alle pakker er åbnet.
Der findes endnu flere variationer af reglerne for pakkeleg. Men med ovenstående burde i være godt i gang. Og husk: Det er vigtigt at have reglerne aftalt på forhånd, så der ikke opstår tvivl under spillet - det tager nemlig hurtigt noget af morskaben ud af legen.
Og husk at spille fair. Specielt, hvis der er mindre børn med i spillet, som der jo ofte i hvert fald er, når det er en juleleg, man har gang i. De små børn kan have det lidt svært ved at se, hvis der sidder nogen med mange pakker og de ikke selv har fået så meget eller hele tiden får taget deres pakker. Hvis der er nogen, som ikke har fået nogle pakker er det også en god skik, at dem som har mange, deler ud af dem, så alle har noget at pakke op.
Alternative pakkespil
Har I lyst til at prøve at spille pakkespil på en ny og sjov måde, så kan vi tilbyde en spændende mulighed her:
Pakkespil terninger - terningerne bestemmer hvilke(n) pakke du må tage.
Hos Hyggeonkel har vi mange produkter, som vil være yderst velegnet som gaver til pakkelegen. Se f.eks. disse muligheder:
Idéer til gaver i prislejet til kr. 50,- - klik her
Idéer til gaver i prislejet kr. 50,- til kr. 100,- - klik her