Mölkky
Mölkky er heldigvis sjovere at spille end det er at stave til - det hedder hverken Mølkky, Molkky eller Molki, men slet og ret Mölkky eller Original Mölkky. Det stammer oprindeligt fra Finland og det kaldes også nogle gange Finska af samme årsag. Selve ordet ”Mölkky” er opfundet som navn til spillet og det har derfor ikke som sådan nogen specifik betydning. Det er muligt det finske ord ”pölkky”, som betyder blok (af træ) har været med til at inspirere opfinderen. Et Mölkky spil er nemlig et kastespil med kegler udført i træ. Det blev udgivet i 1996 af firmaet Lahden Paikka og i 2016 overtog Tactic games rettigheder og produktion af spillet. I dag producerer Tactic Mölkky i Finland af bæredygtigt træ.
Mölkky er desværre et lidt overset spil herhjemme, hvilket er utroligt ærgerligt, da spillet er ret sjovt – Lidt som en slags nummer Kubb. Resten af verden er kommet med på bølgen og der afholdes da også både Verdensmesterskaber og indendørs og udendørs Europæiske Mesterskaber i Mölkky. Mölkky er derfor ikke blot et havespil, men kan også sagtens bruges på stranden, i hallen eller lignende.
Ofte stillede spørgsmål angående Mölkky